Endelig – minimumskrav til vandsikrings- og lækagesystemer
Beth Werner
Teknologisk Institut bag fire krav, som bør gælde hver gang systemerne installeres
Alle vil gerne sikre sig mod vandskader. Naturligvis, for er uheldet ude, er prisen ofte ufattelig høj. En erfaring, som en række kommuner landet over har gjort gennem de senere år, og som de meget gerne vil være foruden.
Hvad gør man så? Man kigger efter systemer, der kan sikre de kommunale bygninger mod lækager og vandskader. En god løsning? Både ja og nej.
Ja, hvis vandsikrings- og lækagesystemerne virker!
– og nej, hvis systemerne viser sig at være noget værdiløst isenkram, i princippet legetøj, der er sat op på væggen.
Det sidste har i mange år været umuligt at sikre sig imod som forbruger, for der har ikke fandtes et eneste minimumskrav til de vandsikrings- og lækagesystemer, der er på markedet. Wild West tiden er imidlertid slut nu.
Fire minimumskrav ligger nu på bordet
– I et ellers gennemreguleret samfund som det danske med alskens standarder, retningslinjer og krav til produkter, kan det godt undre, at der overhovedet ikke er nogle krav til vandsikrings- og lækagesystemer, siger Leon Steen Buhl, ingeniør og seniorkonsulent, Teknologisk Institut og formand for Det Danske Vandskadeudvalg – og manden bag udarbejdelsen af de allerførste minimumskrav, som instituttet vurderer bør gælde for de vandsikrings- og lækagesystemer, der findes på markedet.
Leon Steen Buhl tilføjer, at de fire krav er meget generelle og at der skal arbejdes videre med dem. Jeg betragter dem som et første skridt på vejen til at få den helt nødvendige dialog i gang mellem forsikringsselskaber, deres brancheorganisation Forsikring og Pension, brugere og producenter.
Sideløbende kan vi gå i gang med test og dokumentation af effekten af forskellige typer af systemer.
Danmark bagud i forhold til andre lande i Europa og Norden
– Det kan for øvrigt godt undre mig, at forsikringsselskaberne ikke har været ude med ønsker og krav til de vandsikrings- og lækagesystemer, som deres kunder, eksempelvis kommuner og andre offentlige virksomheder installerer i disse år.
– Det er trods alt forsikringsselskaberne, som i sidste ende bærer den største økonomiske byrde, når en bygning rammes af vandskade fra en vand- eller varmeinstallation. Mange af selskaberne tilbyder ovenikøbet kunderne reducerede forsikringspræmier, hvis de installerer vandsikrings- og lækagesystemer.
– Naturligvis bør der stilles minimumskrav til effekten af vandsikrings- og lækagesystemer, mener Leon Steen Buhl, Teknologisk Institut.– Men hele øvelsen er jo fuldstændig værdiløs, hvis man tror, man har sikret sig og så er det i virkeligheden bare noget legetøj, der sidder på væggen.
– Så jeg glæder mig til, at Danmark kommer på højde med både Norge og flere andre europæiske lande, når det gælder kravsspecifikationer til vandsikring- og lækagesystemer. Vi er virkelig bagud på det område, understreger Leon Steen Buhl.
De fire minimumskrav fra Teknologisk Institut
- Sikkerhed for systemets vedvarende funktion. Dette kan bl.a. foregå ved, at systemet tester sig selv og tilkoblede komponenter med jævne intervaller, samt at der gives alarm ved fejl.
- At det er muligt at generere en log over hændelsesforløb bl.a. i relation til eventuelle udsving i driftsforhold og fejlsøgning i systemet.
- Udførlig installationsvejledning samt udførlige drifts- og vedligeholdelsesvejledninger, jf. krav i Bygningsreglementet, samt instruktion af brugeren.
- Udførlig installationsvejledning samt udførlige drifts- og vedligeholdelsesvejledninger, jf. krav i Bygningsreglementet, samt instruktion af brugeren.
Vandsikring sejlet helt sin egen sø
Ligesom Leon Steen Buhl, ser Lars S. Jespersen, forsikringsmægler i Contea samt underviser på risikostyringsuddannelsen for ansatte i offentlige virksomheder også frem til klare og entydige retningslinjer og krav til systemer, der skal sikre mod vandskader.
Han siger:
– Det er jo lidt paradoksalt, at brancheorganisationen Forsikring og Pension stiller skrappe krav når det gælder brand- og tyverisikring, mens krav til vandsikring nærmest er lovløst land. Derfor glæder det mig, at Teknologisk Institut nu har udarbejdet en række retningslinjer, som de vurderer bør gælde ved installation af vandsikring – og lækagesystemer.
– Vi taler jo om rigtig mange offentlige bygninger, min umiddelbare vurdering er, at det er mellem 30 og 40 procent af den totale offentlige bygningsmasse i Danmark, der har installeret vandsikrings- og lækagesystemer.
– Og det er med god grund, at det offentlige gerne vil sikre sig mod altødelæggende og kostbare vandskader. Risikoen er betydelig, fordi mange af bygningernes rørinstallationer er både 30, 40 og 50 år gamle og dermed særdeles udsatte for både sivninger, lækager og helt store brud.
der har længe været et klart behov for minimumskrav…
Rigtig farligt med mange falske alarmer
Gennem sit job som underviser af ansatte i offentlige virksomheder, der arbejder med risikostyring har Lars S. Jespersen ofte oplevet kursisternes frustration over de vandsikrings- og lækagesystemer, som er installeret på deres respektive arbejdspladser.
Lars S. Jespersen, Contea, hilser de netop udarbejdede minimumskrav meget velkommen. – Der har længe været et klart behov, understreger han
– Det kan f.eks. være falske alarmer i sådant et omfang, at den ansatte til sidst bare ignorerer dem. Man kan jo råbe ulven kommer et vist antal gange, men til sidst er der jo ingen, der tror på det. Og så bliver det først rigtig farligt, understreger Lars S. Jespersen og tilføjer:
– Brugerne skal naturligvis være fuldstændig sikre på, at de systemer, de installerer er gennemtestet med en given dokumenteret effekt og dermed fungerer som de skal. Og den sikkerhed kan kun opnås, hvis der stilles krav til systemerne.
